Team Danmark og Enso Consult lancerer et kursus- og udviklingsforløb for tidligere og nuværende topatleter. Kursusforløbet skal gøre overgangen fra sport til et godt nyt arbejdsliv mere succesfuldt.
Elitesport kræver disciplin, hård træning og masser af til- og fravalg. Når rampelyset bliver slukket og sportstrøjen lagt på loftet, oplever mange atleter et tab af identitet, som giver anledning til spørgsmål som: Hvem er jeg nu? Hvad vil jeg? Hvordan kommer jeg videre?
Winner for Life giver atleterne værktøjer, indsigt og netværk til at vinde – ikke bare i sportsverdenen, men også i den hverdag der følger efter livet med topsport.