Netværk dig til succes
Foredraget tager udgangspunkt i Christian Stadils bog ”Netværk dig til succes” som er en praktisk tilgang til netværksrollen. Vi kommer ind på emner som;
- Networking i perspektiv, herunder Bacon teorien
- Map dit netværk – hvem kender du egentlig?
- Tips til at styrke dine netværks-kompetencer
- Kompetenceudvikling som netværker
- Din personligheds indflydelse på din succes som netværker
- Sådan vælger du netværksgruppe
Foredraget er interaktivt med flere eksempler og øvelser undervejs. Det betyder at alle kommer hjem med input, som de kan overføre direkte og arbejde videre med.
Professionel Passion
Lige meget hvor vi færdes, stræber mennesker grundlæggende efter det samme, nemlig succes. Dermed skal vi alle handle og agere på det samme marked, nemlig markedet for succes!
Til gengæld er det meget individuelt, hvad succes er for os hver især. I den forbindelse kan en model med tre elementer guide os i den rigtige retning.
Modellen for succes består af tre ingredienser:
- Dine passioner
- Dine stjernekompetencer
- Din markedsværdi
Derfor; kender du dine passioner og vælger at forfølge de passioner, som du samtidig har en stor styrke eller et stort potentiale knyttet til, er du rigtig godt på vej. Hvis du oven i købet har en forståelse for, hvad der er efterspørgsel efter på markedet, så er forudsætningerne for succes 100 % til stede. Tør vi vise og efterleve vores passioner, så dukker netværket i høj grad op af sig selv, fordi man ganske enkelt tiltrækker mennesker som vil være med. Hør om hvordan og lad dig inspirere.