enso netværket
Enso Core
- Christian Stadil
- Jane Hahn
Enso Forum
 

 

Enso Forum
   

Enso Forum består af projektansatte samt alliancepartnere, som vi samarbejder med. Enso Forums projektansatte er dygtige konsulenter med hver deres spidskompetencer. Vi lægger vægt på at konsulenterne er fagligt kompetente og har stor menneskelig indsigt. I øjeblikket består Enso Forum af følgende projektansatte:

Annemette Frank Olesen – Mette er uddannet indenfor bankverdenen og har 15 års erfaring med human ressource, ligesom hun har mange års ledererfaring. Parallelt har hun uddannet sig som proceskonsulent og coach. Hun har autorisationer indenfor MBTI og Belbin. Mette arbejder primært procesorienteret og inden for områderne personligt lederskab, kommunikation og samarbejde. Endvidere fungerer hun som personlig coach for ledere og medarbejdere.
Hun løser opgaver for Enso hos Chr. Hansen, TDC On Cable og RFS.

Eliisabet Heidel. Eliisabet opererer i krydsfeltet mellem strategi, kommunikation, psykologi og HR - med det mål at skabe bæredygtig vækst for organisationer og individer. Hun arbejder med en holistisk indfaldsvinkel til HR med fokus på kommunikation, forandringsledelse, kompetenceudvikling, værdibaseret coaching og bevidsthedsudvikling. Hun er uddannet master trained Coach og NLP master practitioner, lingvist fra Handelshøjskolen og har mange års træning i ledelsesmæssig kommunikation bag sig.

Torben Westergaard – Torben er uddannet cand. merc fra HHK med speciale i strategisk ledelse og markedsføringsplanlægning, samt uddannet psykoanalytiker. Hertil har han suppleret med diplomuddannelsen i forhandling. Han har mange års erfaring fra både private og offentlige virksomheder, indenfor media -, marketing - og uddannelsesområdet. Torben underviser især indenfor forhandling og personlig udvikling. Han løser opgaver for Enso hos TDC, Royal Greenland, Boomtown og IBM.

Johnny Plambæk – Johnny er uddannet cand. merc og har 10 års erfaring med salg og markedsføring fra nogle af Danmark store virksomheder. Han skiftede spor for et par år siden og arbejder nu med undervisning af unge mennesker og talentudvikling. Johnny løser opgaver hos Danish Crown for Enso Consult.

Derudover løser vi opgaver med følgende alliancepartnere:

Tom Jensen - Konsulent i Danmarks Idræts Forbund og tidligere professionel fodboldspiller. Tom har over 20 års erfaring i arbejde med og udvikling af mennesker. Han har uddannet sig i relation hertil og har autorisation indenfor f.eks. både Belbin Teamrolle, Myers Briggs Typeindikator samt en 4 årig systemisk konsulentuddannelse. Tom har beskæftiget sig med alle typer af HR-opgaver og arbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder. En af Toms stærke sider er hans meget inspirerende måde at formidle svært tilgængeligt stof på. Enso og Tom er alliancepartnere for Grønlands Energi.

Lars Albæk - Adm. direktør i The Spine, Cand. scient. adm. Lars har arbejdet med strategisk organisations- og forretningsudvikling i otte år. Herigennem har han erhvervet sig en omfattende erfaring med virksomhedsrådgivning i både den private og den offentlige sektor. Lars har løst konsulentopgaver for virksomheder og organisationer i Danmark, Sverige, Finland og England, bl.a. i forbindelse med HR-strategiudvikling og -implementering, performance management, succession management, employer branding og virksomhedsfusioner. Lars samarbejder med Enso Consult om blandt andre Danske Bank og Store Netværksdag.



Nyheder
 

Corporate Networking

   

Professionel Passion

   
Netværk dig til succes!

   
Tilbage til forsiden