Christian Stadil sidder i bestyrelsen for UNICEF Danmark og
derudover indbefatter samarbejdet med UNICEF sponsorering af intern uddannelse og donering via vores bog
”Professionel Passion”.
Under tilrettelæggelsen
af ”Store Netværksdag” i 2007 om passioner og netværk, oplevede vi i processen med at få hele arrangementet
op at stå, at passioner ikke bare var noget, som vi selv er optaget af. Vi blev meget overraskede over den
respons, vi fik. Passion, kunne vi konstatere, gør noget ved de fleste. Vi tænkte, at når vi nu laver en bog
om passion, så skulle bogen i sig selv være et eksempel på, hvor stærk en drivkraft passion er.
Vi besluttede derfor, at bogen skal generere en halv million kroner til UNICEF. Projektideen bredte sig, og
via vores netværk etablerede vi Team Passion, som er holdet bag bogen. Alle bidrager uden honorar, fordi vi
gerne vil bidrage til et formål og en sag, som er større end os selv. Team Passions store ønske er at få passion
på agendaen for det gode liv, som alle fortjener.
Team Passion består af: Lars Nybøll, fotograf, Helle Harder, grafisk designer, Harder Design, Steen Rocatis,
salgschef hos Rosenberg Tryk, Lise Nestelsø, direktør i Gyldendal Business, Mette Korsgaard, redaktør i Gyldendal
Business, Valgerdur Hvidt Larsen, UNICEF samt Christian Stadil & Jane Hahn fra Enso Consult og forfattere til bogen.
|